"Song for Wendy"
Din Nye Ven, København
Onsdag d. 31. August 2011
****** (6 stjerner ud af 6)Anmeldt af Chili Djurhuus
Efter næsten at være kommet mig over, at have fået taget min musikalske mødom af "Song for Wendy" under Copenhagen Songwriters Festival 2011 for små 2 uger siden, besluttede jeg mig for at vende tilbage til denne fantastiske duo for, at se og mærke om det indre jordskælv, jeg følte, da jeg sidst hørte ”Song for Wendy”, ville gentage sig!
Med åbent hjerte, rensede ører og et forhåbningsfuldt skævt smil på læben sætter mig til rette på 2. række ud af 3, efter at have købt at godt glas fair trade økologisk hvidvin i baren.
Stemningen på den lille hyggelige cafe ”Din nye ven”, summer af efterårs fugt og måske en smule kærlighed i krogene! Jeg suger stemningen ind, lyset dæmpes og efter 10 min går første act Jacob Høegh går på med et intimt sæt, der smukt og gennemført lægger det høje musikalske niveau for act nr. 2 – som jeg er kommet, igennem regnen, for at høre: ”Song for Wendy”
Jacob Høegh slutter sin koncert af med et omkvæd, der mantrisk gentager ordene: ” …ready to drown”. Symbolikken er, for mig, ikke til at tage fejl af. Freudian slip eller ej: Jeg gør mig klar til at lade mig drukne i ”Song For Wendy´s” sang og tekst univers!
”Song for Wendy” starter sikkert sit sæt ud med sangen ”Jenny”. Disa Jakobs´ smukke, fine og meget unikke stemme pakkes fint ind i en masse reverb, der fin klæder hendes stemme som fløjl af den fineste kvalitet. Mads Mouritz ueffektiviserede stemme skaber den fineste komplementaritet med Disa. En komplementaritet, der sjældent er hørt indenfor dansk musik! En stemning de holder hele koncerten!
Jeg lader mig suge ind i stemningen af en himmels sfære, hvor rummet og musikken langsomt, men sikkert er ved at smelte sammen i hvertfald de næste 40 min!
Disa og Mads´ sanselighed, deres glæde ved musikken og ved hinanden viser sig allerede ved første nummer, hvor Disa og Mads´s øjne mødes flere gange – det slår gnister af kærlighed til musikken, til hinanden og til den energi, de har sammen og som de skaber på den lille intime scene. En scene der er placeret lige foran baren! Men baren eksisterer ikke. Det eneste der eksisterer er ”Song for Wendy”!
Duo´ens overskud viser sig ved intens øjenkontakt med hinanden og til publikum, En kontakt der skaber følelsen af at the masterplan rent faktisk ér, at alt skal smelte sammen med rummet i 40 min tid! Tiden står stille og snart er nummer 2 på sætlisten, en sikker kopi af Eno/Cale nummeret ”One World”, på vej ud af de to musiktalenter på scenen.
Dét at lave kopinumre flopper i mange tilfælde, men her formår ”Song For Wendy” igen at holde fast i energien og holde fast i deres helt eget univers og operere videre på det. En operation der ender fuldendt, så fuldendt, at man føler, at de ligeså godt kunne have skrevet det nummer selv!
Måske er det her passende at skrive til den interesserede læser, at ”Song for Wendy”s tekst univers er inspireret af digte duo´ens 2 medlemmer, Disa og Mads har fundet rundt omkring. De har leget lidt med digtene, tilsat lidt, fjernet lidt og sat deres egen musik til og det holder!
Deres sange er korte og kompromisløse på en måde, der pludselig for ordet genialt til at lyde som fulgesang i mine ører - eller var det bare "Song for Wendy"?
Sangen ”The Night” rammer mig lige i mellemgulvet! Jeg har svært ved at holde følelserne tilbage! Med andre ord: Klumpen i halsen er der..... ”God. I wish you´ve seen the moon tonight // it was wearing the most pretty clouds // and the northern light were up //beautuful and green......” Igen smelter Mads´og Disa´s stemme sammen i smuk musikalsk elskov, hvor publikum og dem selv er tryllebundet af det magiske musik, i visse tilfælde, er i stand til: At lade tiden stå stille!
Min tid står stille. Jeg får presset klumpen, der hvor den nu skal hen. Jeg smiler lidt af mig selv gennem, den tåre, der sidder øjenkrogen. Jeg tager min Iphone frem og tager at billede for at forevige øjeblikket!
”I wish I did´t talk so much at parties” er en fin sang om en kvindes selverkendelse om, det at snakke for meget ved selvskabelige lejligheder. Ligesom andre af ”Song for Wendy”s sange indeholder denne sang en ENO´sk stemning skabt af Disa´s Mac der stilsikkert følger, hver eneste bevægelse i hende og Mads – eller er det omvendt?
Sang, musik, tekst og rum er i hvert fald et fælles legme, der ånder uden hjælp fra andet end tiden, der for øvrigt står stille!
Fra en følelse at være til en intimkoncert, hvor Brian Eno har transformeret sig til en mand og en kvinde på en lille fin fair trade cafe midt i København, rusker næste nummer op i følelsen med et Dolly Parton/country inspireret nummer med titlen: ”Will you love me when I´m old?” Igen formår de to sangfugle at skabe en duet, der får diverse country sangere til, at være transperante skabninger af noget, der engang var! I ”Will you love me when I´m old?” formår Disa og Mads at genskabe en genre i deres egen ”Song for Wendy” stil. En stil der får en kvinde, som mig på 34, til pludselig synes, at ”det der country måske er meget godt alligevel....” – altså hvis ”Song for wendy” laver det!
Nummeret ”When a heart” viser igen tydeligt på en fin og raffineret måde vejen til inspirationkilden ENO. En mantrisk rytme, der fører mine tanker hen på Brian Eno/David Byrne´s; "My life in the bush of ghosts" fra 1981 blandet med et gotisk slash/indisk krydderi også alligevel ikke. Lydbilledet akkompagneres igen af Mads´ akustiske guitar, Disas lille børneagtige-keyboard, Mac´en der gør hvad den skal gøre og Disas og Mads´ stemmer, der følger hinanden som fugle, der følger hinanden. En sort sol på himlen i et rytmisk kompliceret mantrisk ENO/Byrne´sk univers: Havde jeg haft en hat – havde jeg taget den af!
Som frosting på cupcaken spiller ”Song for Wendy”til sidst nummeret ”Meeting point” som, med andre numre, kan høres inde på http://www.soundcloud.com/songforwendy
Nummeret ”Meeting point” er en smuk afslutning på en smuk koncert om 2 hjerter, 2 mennesker og om kærlighed og tiden. Og tiden. Tiden stod stille. Pludselig var koncerten forbi og endnu engang må jeg tilstå, at jeg er fuldstændig ramt! Endnu engang føler jeg at min musikalske mødom er taget – og jeg er klar til at få den taget igen næste gang ”Song for Wendy” gæster en scene nær mig!
Chili Djurhuus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar